Mine strikkeopskrifter er inspireret af moden i dag og med mange gode input fra mine børn. Teenagepiger er en god kilde til input og inspiration. Det er rart at se, hvordan de i stigende grad leder efter tøj, der har en unik baggrund, og som snarere skal være genbrug eller netop ‘hjemmelavet/-strikket’.

Jeg er født i Schweiz og flyttede til Danmark med min mor og bror i 1986. Min far bor stadig i det fantastiske land; Schweiz.

Jeg fik min kandidatgrad i 1996 fra Copenhagen Business School i ‘Design & Communication‘ og har arbejdet med digitale løsninger siden den dag. Jeg har arbejdet hos Valtech med digitale løsninger i 19 år og er siden 1 august 2023 gået helhjertet ind i min egen forretning hvor jeg udvikler strikke designs og underviser i strik.

Jeg har to tvillingepiger, en hund og bor sammen med min kæreste og hans to børn nord for København.

Har det meste af mit liv løbet langdistanceløb, gennemført 10 marathonløb, 2 Ironman og været på Mount Everest BaseCamp. Alt det mens jeg arbejdede så meget at jeg desværre er blevet ramt af stress i flere omgange. Det har nu resulteret i at jeg ‘må nøjes med’ at arbejde med nedsat tid hos Valtech.

Men hvad har det med strik at gøre? 

Faktisk en hel del. For udover at mine to skønne piger sagde til mig en dag i sommeren 2019;

“Du kan ikke være en rigtig mormor hvis du ikke kan strikke” Citat; Mine døtre

Så var det også en vej ind i en ny verden hvor jeg kunne finde glæden ved at fordybe mig i noget helt andet end digitale løsninger og en kamp om at tælle de antal kilometer jeg har løbet. Tænk i dag tæller jeg ikke ‘kilometer’ mere, men hvor mange masker jeg har strikket!

At jeg har lært at løbe gør jo at jeg stadig kan nyde skoven og hunden flere gange om ugen – men nu med en helt anden ro og nydelse. Fuldstændig ligesom når jeg forelsker mig i noget nyt garn, drømmer om opskrifterne, tæller masker i excel ark og på pinden. Og når jeg følger de dygtige teststrikkere der ihærdigt arbejder på mine strikkeopskrifter.

Min stress og den skønne udmelding fra mine piger gjorde at jeg i august 2019 valgte at begynde at lære at strikke! Det startede så fint med at min mor lærte mig at slå masker op og jeg strikkede min første sweater til min datter.

Det er nu blevet min store fornøjelse at designe strikkeopskrifter og udforske alle forskellige typer garn.

Siden starten af 2020 er jeg begyndt at sælge mine strikkeopskrifter. Dem kan man enten købe her, eller hos Ravelry

Nyhedsbrev

Tilmeld dig nyhedsbrevet og bliv opdateret om nye designs, tilbud og workshops

Follow VesterbyCrea!

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies. 

X